Velkommen til dig som er ny klient
Når du står i en situation hvor du føler dig forkert, ikke slår til eller måske er ude af dig selv, kan det være en rigtig god ide at gå i terapi. I terapien og i den terapeutiske relationen kan du få hjælp og støtte til at blive dig selv, eller til at komme bedre igennem perioder i dit liv der er udfordrende eller præget af krise. I kriseperioder der er præget af tab, sorg eller chok kan du få hjælp til at komme igennem en periode som skilsmisse, arbejdsløshed, stress, sygdom, ulykker eller oplevelser, der for dig har været rystende og overvældende. I psykoterapien findes der et rum til de følelser, der opstår, og du får hjælp til at blive hel igen, og ofte på helt nye betingelser, der kan styrke dig og dit ståsted. Det er muligt at genvinde håbet og genfinde sine personlige ressourcer igen.
Psykoterapi er også en hjælp til personlig udvikling og til at vokse generelt.
I terapien får du kontakt med følelser, der måske ikke før kunne komme til udtryk, og det i sig selv er en helende oplevelse... en rejse ned i dig selv eller hen imod et mere hel fornemmelse af hvad det vil sige at være netop dig. I terapi kan du få hjælp til udviklingen af et stærkere og mere rodfæstet selvværd over tid.
Psykoterapi er baseret på kraften af heling og trygheden i den terapeutiske relation, derfor er det vigtigt at kemien er i orden, når du vælger psykoterapeut. Det terapeutiske rum er et sted hvor du kan vokse, heles og reflektere helt for din egen skyld.
Det har i sidste ende en positiv effekt på dem der er tæt på dig – din partner, dine børn og dine venner. Din egen vækst smitter positivt af på dine omgivelser.
Om psykoterapeut Charlotte Duncan
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk institut i København og jeg følger
Psykoterapeutforeningens etiske regler. Uddannelsen på psykoterapeutisk institut
er baseret på den 4 årige plevelsesorienterede psykoterapis metoder fra klient centreret psykoterapi, gestalt terapi, oplevelses orienteret familieterapi, samt eksistentiel terapi. Uddannelsen er baseret på terapeutisk træning, supervision, egenterapi og teoretisk undervisning.
Se diplom her
Uddannelsen på psykoterapeutisk institut er godkendt af de kvalitetskriterier der er udarbejdet af socialministeriet, indenrigs og sundhedsministeriet og undervisningsministeriet for de private psykoterapeut uddannelser. Resultatet er offentliggjort på www.reflektor.nu
Jeg har siden 2000 arbejdet som selvstændig astrolog med rådgivning af mange klienter, primært baseret på den psykologiske astrologi som udgangspunkt. Jeg holder desuden foredrag i psykologisk astrologi. Sammen min mand Adrian Duncan driver jeg internet og astrologi firmaet World of Wisdom. www.wow.dk og www.world-of-wisdom.com
Nøgleordene i min psykoterapeutisk praksis er at møde dig netop der hvor du og hjælpe dig med at finde netop den vej der er meningsfuld for dig. Andre nøgleområder er: Almen praksis, Selvværd, tab, sorg og krise, tidlige omsorgstab, tilknytnings problematikker, tilknytning, adskillelse, skilsmisse, stress, samt fokus på kroppen og dens signaler.
Jeg har endvidere deltaget i træningsgrupper og er blevet superviseret af psykolog Anne Folting, som underviser på psykoterapeutisk institut i tidlig tilknytning. Samt hos psykoterapeut Karin Westh Langgaard, i tab, sorg og krise. Samt hos psykoterapeut Henriette Boysen i følelsesfokuseret Psykoterapi, med baseret på Les Greenbergs metoder.
Terapien foregår i Nordsjælland: Sct.Annagade 69, 3000 Helsingør.
