Selvværd

Lotus white flowerFølelsen af selvværd handler om den indre følelsen af at være god nok uden at skulle præstere noget for det. Det er en følelse af at jeg er god nok, som jeg er, og jeg har retten til at eksistere som individ. Hvor selvtillid er defineret af tilliden til at kunne noget i verden og have troen på at ens evner, handlinger og gøremål kan lykkes. Det hænger sammen med vores arbejde, vores præstationer og måde at organisere os på i verden. Mange kender følelsen af at have et lavt selvværd, hvor den basale tillid mangler, og den følelse kan heles som en del af et terapeutisk forløb. Det at give plads til dine følelser, lade dem komme til udtryk i en tryg relation omgivet af accept, kan være med på længere sigt at hele din indre fornemmelse af selvværd, der også vil smitte af på din selvtillid i verden.

Lavt selvværd kan hænge sammen med nogle af de ting du har været udsat for som barn, som omsorgssvigt, manglende kontakt, kritik, eller overgreb. Nogle af de smertefulde oplevelser kan være internaliserede til en følelsesmæssig ”stemning” af manglende tillid til verden og til dig selv. De kan være en del af noget, som andre har påført dig i din opvækst og som bliver til en destruktiv måde at behandle dig selv på som voksen. Et omsorgsfuldt arbejde med dit selvværd kan lette den indre ”stemning” eller de selvdestruktive tanker over tid. Og det tager tid at heles og lære at drage omsorg for sig selv.